Kan jeg lease et køretøj som jeg selv har købt?
Hvordan sælges køretøjet efter udløb af leasingaftalen?
Hvor mange kilometer må jeg køre?
Kan jeg opsige leasingaftalen før udløb?
Hvordan skal køretøjet forsikres?
Hvad kan jeg lease?
Hvem ejer køretøjet?
Hvem kan lease?
Hvad er den korteste leasingperiode?
Hvad er den længste leasingperiode?
Hvad skal jeg være særlig opmærksom på når jeg leaser?
Kan jeg få en stilstandsaftale?
I hvilke lande må jeg køre?
Er leasingselskaber underlagt tilsyn af myndigheder?
Måske har du hentet et køretøj (bil eller motorcykel) uden afgift i udlandet eller købt det fra et andet leasingselskab og ønsker at lease det hos Carnomy. I så fald kan du sælge det til os, hvorefter vi leaser det tilbage til dig. Transaktionen går under navnet sale and lease back.
Vi skal bruge registreringsattesten og se dokumentation på købet, som bevis på dit ejerskab. Har sælger køretøjets COC-dokument skal du også bede om det, da det kan lette processen med at toldsyne køretøjet i Danmark.
Som leasingtager har du ret til at anvise en køber. Køberen skal være en forhandler, en auktion eller en anden momsregistreret virksomhed.
Vi forbeholder os ret til at sælge køretøjet på auktion umiddelbart efter udløb. Hvis ikke du ønsker at køretøjet skal sælges på auktion, bør du finde en køber inden da.
Du har fri kilometer i leasingperioden. Det hænger sammen med, at du selv har risikoen på køretøjet og hæfter for restværdien.
Du har et opsigelsesvarsel på en måned. Restværdien reduceres løbende i takt med at du betaler dine leasingydelser. Desto flere ydelser du har betalt, desto lavere er din restværdi.
Køretøjet skal være forsikret med en ansvars- og kaskoforsikring, hvori vi noterer en panthaverdeklaration.
Leasingtager og forsikringstager skal være samme person for at undgå misbrugssituationer, hvor der bevidst afgives urigtige oplysninger om det reelle brugerforhold for at opnå en lavere præmie.
Som leasingtager skal du selv sørge for at tegne en kaskoforsikring på køretøjet.
Du kan lease både normale personbiler, cabrioleter og motorcykler.
Leasingselskabet ejer altid køretøjet i leasingperioden.
Både privat- og erhvervskunder kan lease såfremt en positiv kreditvurdering opnås.
Den korteste leasingperiode løber én måned.
Der er ingen øvre grænse for længden af en leasingperiode. Dog opnår du den økonomisk bedste løsning, hvis leasingperioden deles op i perioder á 12 måneder.
Du skal læse din leasingaftale grundigt igennem og spørge os om de ting du enten undrer dig over eller ikke forstår.
Derudover skal du forholde dig til om restværdien er realistisk? Læs mere om restværdi her.
Kan leasingaftalen opsiges og hvordan er jeg stillet? Læs mere under begreber.
Du kan få en stilstandsaftale (sæsonleasing) hvis du ønsker at vi skal finansiere køretøjet den del af året, hvor køretøjet ikke er indregistreret, hvorefter køretøjet igen skal indregistreres. Fx hvis du leaser en cabriolet, men ikke ønsker at køre i den om vinteren.
Leasingydelserne vil løbe hele året. Dog vil de være mindre i den periode hvor køretøjet ikke er indregistreret og afgiften derfor ikke skal finansieres.
Du må køre i alle EU-lande samt Norge og Schweiz uden forudgående aftale med Carnomy.
Leasingselskaber er underlagt tilsyn af Datatilsynet og skal overholde persondataloven ved behandling (indsamling, registrering, opbevaring m.v.) af personoplysninger, hvilket skal det ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Den registrerede (leasingtager) skal give sit udtrykkelige samtykke hertil. Derfor vil du i forbindelse med indsamlingen af dine personlige oplysninger bliver bedt om at give dit sam-tykke til at Carnomy må behandle dine oplysninger.
Leasingselskaber som udøver finansiel leasing er underlagt tilsyn af Finanstilsynet i henhold til hvidvasklo-vens § 34, stk. 2. Ved at følge reglerne i denne lov deltager vi i den internationale bekæmpelse af hvid-vask og terrorfinansiering. Et af de helt centrale elementer er, at kunden legitimerer sig ved etableringen af kundeforholdet. Derudover skal identitets- og kontroloplysninger opbevares i mindst 5 år efter at kun-deforholdet er ophørt.
Jf. Persondataloven har du ret til at få indsigt i de oplysninger som Carnomy har registreret.
Vi hverken videregiver dine oplysninger til brug ved markedsføring, eller anvender dem på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.
Ønsker du at lade en anden debitor (leasingtager) træde ind i din leasingaftale i stedet for dig, er der tale om et debitorskifte. Den nye leasingtager overtager altså alle dine forpligtelser i din leasingaftale, og køretøjet undgår at skulle have nye nummerplader.
Det er en forudsætning for debitorskifte, at den nye leasingtager kan blive kreditgodkendt.
For at finansiere afgifter, afskrivninger, avance til leasingselskabet, syn, nummerplader, panthaverdekla-ration og evt. hjemtagelsesomkostninger. Nogle af omkostningerne kan være fordelt mellem engangs-ydelsen og den månedlig ydelse.
Bemærk at leasingydelsen falder betydeligt, hvis leasingaftalen forlænges med en periode, da hjemtagel-sesomkostninger, syn, nummerplader og panthaverdeklaration er betales i den første leasingperiode. Derudover falder bilen i værdi, hvilket betyder lavere afgift og finansieringsomkostninger.
Engangsydelsen betales forud sammen med den første månedlige ydelse.
Regnet fra køretøjets første indregistrering (uanset land), udgør den forholdsmæssige registreringsafgift ifølge registreringsafgiftslovens § 3b:
- Over 36 måneder: 0,5% pr. måned af den fulde registreringsafgift
- 3-36 måneder: 1% pr. måned af den fulde registreringsafgift
- Under 3 måneder: 2% pr. måned af den fulde registreringsafgift
Den forholdsmæssige registreringsafgift betales på én gang for hele leasingperioden – ikke månedligt.
For at finansiere afgifter, afskrivninger, finansierings- og administrationsomkostninger og avance til lea-singselskabet, skal du hver måned betale en ydelse. Nogle af omkostningerne kan være fordelt mellem engangsydelsen og den månedlig ydelse.
Den første månedlige ydelse betales forud sammen med engangsydelsen.
En panthaverdeklaration er en meddelelse til et forsikringsselskab fra både leasingselskab og leasingtager om at notere, at leasingselskabet har rettigheder over det forsikrede køretøj. Efter vilkårene gives der i visse situationer leasingselskabet bedre rettigheder end efter forsikringsaftaleloven (FAL)/kaskoforsikringsvilkårene.
For eksempel sikres leasingselskabet, hvis leasingtagers ret til erstatning er helt eller delvist bortfaldet på grund af overtrædelse af færdselsloven.
Restafgiften er den del af den fulde registreringsafgift, som resterer efter den forholdsmæssige registreringsafgift er betalt. SKAT opkræver en rente af denne restafgift, da man som leasingtager opnår en likviditetsfordel ved ikke at skulle betale den fulde afgift.
Renten af restafgiften fastsættes af SKAT hver d. 1/1 og 1/7. En evt. ændring fra en periode til en anden påvirker ikke den afgift der skal betales til staten, da hele afgiften for leasingperioden betales ved leasingperiodens start.
Rentesats | Gældende fra |
---|---|
4,3% | 1/1-2013 |
4,1% | 1/7-2013 |
3,9% | 1/1-2014 |
3,6% | 1/7-2014 |
3,6% | 1/1-2015 |
3,3% | 1/7-2015 |
3,0% | 1/1-2016 |
2,9% | 1/7-2016 |
2,7% | 1/1-2017 |
2,6% | 1/7-2017 |
2,4% | 1/1-2018 |
2,5% | 1/7-2018 |
2,3% | 1/1-2019 |
2,2% | 1/7-2019 |
2,2% | 1/1-2020 |
2,1% | 1/7-2020 |
2,1% | 1/1-2021 |
2,1% | 1/7-2021 |
2,0% | 1/1-2022 |
1,9% | 1/7-2022 |
2,3% | 1/1-2023 |
4,4% | 1/7-2023 |
5,5% | 1/1-2024 |
5,9% | 1/7-2024 |
5,4% | 1/1-2025 |
I enhver leasingaftale om finansiel leasing skal der være en restværdi. Restværdien er leasingselskabets skøn på køretøjets handelspris ved udløb af leasingaftalen. Ved udløb skal leasingaftalen opgøres. Det gøres typisk ved at køretøjet bliver solgt og provenuet modregnes i restværdien. Ideelt set går det i nul.
Da du som leasingtager hæfter for restværdien er det afgørende for dig, at restværdien afspejler en realistisk handelspris. Dog vil der altid være usikkerhed omkring restværdien som følge af kilometerforbrug og vedligeholdelse m.v.
Et leasingselskab kan få en leasingaftale til at fremstå billig, hvis restværdien vurderes urealistisk højt. I så fald undgår leasingselskabet at skulle afsætte midler til værditabet.
Mener du, at restværdien i din leasingaftale er vurderet for højt, bør du gøre leasingselskabet opmærksom herpå, inden du indgår aftalen. Kan I ikke blive enige om en realistisk restværdi, bør du ikke indgå aftalen.
Har du adgang til auktioner kan du måske her finde handelsprisen på et tilsvarende køretøj. Alternativt kan du tage udgangspunkt i annoncer på fx www.mobile.de. Herfra skal du trække forhandlerens avance og værditabet indtil udløbsdatoen for leasingaftalen. Afhængig af køretøjet ligger det årlige værditab typisk i niveauet 12%-25%.
En leasingaftale med indbygget stilstand betyder, at leasingperioden er opdelt i en periode hvor køretøjet er indregistreret, og en periode hvor køretøjet er afmeldt. Typisk vil det være relevant ved leasing af en cabriolet eller motorcykel.
Udløb er datoen for hvornår leasingperioden stopper.
Ved mindre du har valgt at forlænge leasingaftalen skal nummerpladerne afleveres, køretøjet afmeldes og leasingaftalen gøre op.